Facebook vil snuppe reklamekroner fra tv-stationer

Det sociale medie lancerer et reklameværktøj, der giver annoncører mulighed for at ramme husstande og specifikke medlemmer i husstandene.

Foto: /ritzau/AP/Noah Berger
Foto: /ritzau/AP/Noah Berger

Facebook lancerer et nyt reklameværktøj, som gør det muligt for annoncører at målrette reklamer til husstande eller til specifikke medlemmer i husstanden. Værktøjet ses som endnu et forsøg fra Facebooks side på at kapre reklamekroner fra de traditionelle tv-stationer, skriver Adweek.

Det sociale medie har i årevis tilbudt annoncører at målrette reklamer til nicher. Men det nye værktøj kan målgruppen indsnævres til husholdninger eller de personer i husstanden, som tager beslutningerne om indkøb. Ifølge Facebook kan de identificere personer i samme husholdning ved at se på signaler såsom familiære forhold, indtjekninger og internetopkoblinger.

Ifølge Facebooks direktør for marketing af produkter, Graham Mudd, kan det nye værktøj blandt bruges, hvis et rejseselskab ønsker at reklamere for en rejse over for personer i husstandene, som betaler for rejserne, men også dem, der er med til at bestemme, hvor ferien går hen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.