Danske politikere retter fokus mod falske nyheder

Flere politikere vil have undersøgt, hvad der kan gøres herhjemme for at dæmme op for falske nyheder på eksempelvis Facebook.

Foto: Jeff Chiu/AP/Polfoto
Foto: Jeff Chiu/AP/Polfoto

En række danske politikere på medieområdet erklærer sig parat til at se på, hvad der kan gøres for at modvirke falske nyheder på Facebook. Det skriver Jyllands-Posten.

Inden for den sidste uge har debatten fået nyt momentum, efter formanden for det tyske socialdemokratiske parti SPD, Thomas Opperman, har foreslået bøder til Facebook på op til 500.000 euro for hver falske nyhed, der ikke fjernes fra det sociale medie.

Senest har Tjekkiet meddelt, at der fra officielt hold bliver nedsat en enhed, der skal bekæmpe falske nyheder op til parlamentsvalget i efteråret 2017. Også danske politikere vil se på sagen.

"Det er et problem for demokratiet, at falske nyheder kan spredes på den måde. Det bør bekymre alle tilhængere af demokratiet, og derfor er det noget, vi helt klart må kigge på også i en dansk kontekst," siger Mogens Jensen, medieordfører for Socialdemokratiet, til Jyllands-Posten.

Også Alternativets fungerende politiske ordfører, Carolina Maier, og Søren Søndergaard, der er medieordfører for Enhedslisten, erklærer sig rede til at se nærmere på sagen.

Tjekkiet går til kamp mod falske nyheder 

Tysk parti vil straffe Facebook for falske nyheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også