De fire svenske oppositionspartier Centerpartiet, Kristdemokraterna, Vänsterpartiet og Moderaterna melder sig samstemmende villige at fjerne momsforskellen på digitale og printmedier. Det skriver dn.se.
I Sverige bliver digitale medier – ligesom det er tilfældet i Danmark – pålagt en moms på 25 pct., mens svenskere kun skal betale 6 pct. i moms på printudgivelser.
"Sverige har brug for et fungerende mediemarked, og der er den digitale moms er et stort problem, der skal løses. Alternativet er at fortsætte ,med at dope mediemarkedet med forskellige bidrag, hvilket ikke er holdbart i længden. Jeg ved, at direktivet er på vej fra EU, så regeringen skal sætte arbejdet i gang med det samme, så man kan tilpasse systemet til passende regler," siger kulturpolitisk ordfører for Moderaterne, Olof Lavesson, til dn.se.
EU-Kommissionen ventes i slutningen af november at præsentere et nyt forslag, der åbner op for, at medlemslandene kan tillade nulmoms på digitale udgivelser. Når det sker, har danske mediepolitikere ligeledes erklæret sig parate til at se nærmere på at ligestille digitale medier med deres printkonkurrenter på momsområdet.
Svenske medier kæmper for lavere digital moms
Politikere er klar til at kigge på digital nulmoms