Bilbasen henter ny chef

Ny chef med mangeårig erfaring fra mediebranchen bliver ny chef for bilportal.

Foto: PR/Bilbasen
Foto: PR/Bilbasen

Lars Bernt bliver ny chef for Bilbasen. Det oplyser selskabet bag, Ebay, i en pressemeddelelse.

Den nye chef for bilportalen har flere ledende stillinger i mediebranchen bag sig. Han var blandt andet med til at bringe Metroxpress til Danmark, har arbejdet for TV 2 og Berlingske og var i en fem-årig periode adm. direktør for Egmont-ejede Kino.dk.

"Vi har ledt efter en profil med fokus på at skabe engagement hos brugerne, således at Bilbasen bliver en endnu mere inspirerende platform for køb og salg af biler. Bilbasen er i gang med en massiv relancering, hvor brugerens behov kommer endnu mere i centrum, og den udvikling skal Lars Bernt drive," udtaler Andrew Whitehair, direktør for Bilbasen og Bilinfo i pressemeddelelsen.

"Bilbasen er en datadreven virksomhed, og netop analysen af de brugerskabte data til at forbedre platformen er helt afgørende. Vi samler data, så vi forstår brugernes adfærd bedre, og så udvikler vi Bilbasen på en kvalificeret baggrund," siger Lars Bernt om sit nye job.

I august placerede Bilbasen sig ifølge Dansk Online Index på en 32. plads på listen med hjemmesider med flest brugere. Målt på det gennemsnitlige tidsforbrug ligger sitet på listens andenplads.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også