Spotify gør klar til podcast-opkøb

I sin kamp for at gøre sig mindre afhængig af pladeselskaberne lægger Spotify nu op til et stort opkøb.

Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Christian Hartmann
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Christian Hartmann

Den svenske streamingtjeneste Spotify er angiveligt ved at forhandle et opkøb af podcastselskabet Gimlet Media, som blandt andet står bag den populære podcast, 'Crimetown'. Det skriver Finans, som citerer New York Times.

Det amerikanske medie Variety skriver, at der på rygtebasis tales om en købspris på 200 mio. dollars, hvilket svarer til 1,3 mia. kr.

Spotify har siden sin børsnotering sidste år fokuseret mere på podcast, som ellers har været en meget lille del af forretningen i streamingtjenesten med 200 millioner brugere.

Trækket fra Spotify skal ifølge New York Times ses som et skridt mod at blive mindre afhængig af de konstante forhandlinger med pladeselskaber om rettigheder til musik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også