Faglitteratur dominerer det danske bogudvalg

Når danskerne træder ind i en boghandel, vil næsten halvdelen af sortimentet være faglitteratur.

Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
RITZAU/MEDIAWATCH

Selv om det ofte er den nye krimibestseller, der står forrest i boghandlen, så er det faktisk faglitteratur, der fylder mest.

En undersøgelse fra Bog- og Litteraturpanelet, der hører under Slots- og Kulturstyrelsen, viser, at faglitteratur udgør 46,5 pct. af det samlede sortiment i boghandlere og supermarkeder. Undersøgelsen er en del af den årlige rapport om Bogen og litteraturens vilkår og fra 2017.

"Forskellige former for faglitteratur er klart en vigtig del af bogmarkedet - både kommercielt og i folks læsning," siger formand for Bog- og Litteraturpanelet, Stig Hjarvard.

Genrer som børn & unge og skønlitteratur udgør hver lige over 26 pct. af det samlede udvalg.

Dykker man ned i undergenrer, er det dog faktisk skønlitteratur til børn og unge, som fylder mest. Det udgør 17,6 pct. af sortimentet. Faglitteratur kommer først på banen som nummer tre på listen. Her fylder biografier 7,1 pct. af udvalget.

Mest hos boghandlere

Undersøgelsen tager også fat i, hvor stor en rolle henholdsvis boghandlere og supermarkeder spiller i udbuddet af bøger.

95,5 procent af titlerne var kun tilgængelige hos boghandlere. Kun 0,4 procent af bøgerne var udelukkende til salg i supermarkeder.

Stig Hjarvard fortæller, at boghandlere og supermarkeder udfylder forskellige roller på bogmarkedet.

"Supermarkederne har først og fremmest en rolle at spille i forhold til at give den litteratur, der allerede har fundet læserskaren, en større udbredelse."

Undersøgelsen har set på 24.507 bogtitler, der alle var lagerført i mindst én butik.

Stig Hjarvard påpeger, at boghandlerne stadig er relevante for at sikre et bredt udvalg af bøger.

"De traditionelle boghandlere er vigtige for at sikre, at folk kan gå ind fra gaden og finde en større mangfoldighed af bøger, end de ellers vil finde i supermarkedet," siger han.

Det samlede sortiments fordeling på hovedgenrer. | Foto: Kilde: Bogen og litteraturens vilkår 2017
Det samlede sortiments fordeling på hovedgenrer. | Foto: Kilde: Bogen og litteraturens vilkår 2017
De fem undergenrer med de største andele af det samlede sortiment, og de fem undergenrer med de mindste andele. | Foto: Kilde: Bogen og litteraturens vilkår 2017
De fem undergenrer med de største andele af det samlede sortiment, og de fem undergenrer med de mindste andele. | Foto: Kilde: Bogen og litteraturens vilkår 2017

/ritzau/MediaWatch

Modtryk stifter nyt forlag

Forlag producerer færre trykte bøger – men opruster digitalt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også