Sådan er Berlingske-ejer gået til værks i Holland

Berlingskes belgiske ejer sidder også på stor hollandsk mediekoncern, som er undergået store forandringer i tiden med belgisk ejerskab.

Foto: Per Folkver/Polfoto/Arkiv
Foto: Per Folkver/Polfoto/Arkiv
THOMAS NYGAARD MADSEN, CHRISTIAN CARLSEN, LOUISE RESEKE OG MORTEN STEEN

Da belgiske De Persgroep sidste år købte Berlingske, var det danske mediehus ikke det egentlige mål. Det var i stedet hollandske Wegener, og Berlingske fulgte med i en sidevogn, da Mecom solgte to af sine medieforretninger til det belgiske selskab.

I går meddelte Berlingske, at ledelseslaget bliver kraftigt reduceret. Af seks nuværende medlemmer af koncernledelsen stopper tre med udgangen af oktober, mens yderligere én direktør har sidste arbejdsdag til foråret.

Konstitueret koncernchef, Bjarne Werner Munck, ønsker ikke at kommentere baggrunden for afskedigelserne. John Kristensen, som er en af de berørte direktører, henviser til netop Bjarne Werner Munck. Gorm Wesing Flyvholm, som fratræder næste forår, er ikke vendt tilbage på MediaWatchs henvendelser, og det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Berlingskes ejer De Persgroep. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra tidligere koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen.

Berlingske Medias bestyrelsesformand, Kim Graven-Nielsen, har dog løftet en flig af sløret for, hvad gårsdagens afskedigelser bunder i.

"Vi har valgt at skære det koncernledelseslag, som har været hidtil, fordi det er en anden virksomhed i dag," sagde Kim Graven-Nielsen i går til MediaWatch.

Det nye Berlingske er blevet mindre efter frasalget af Midtjyske Medier, som fremover vil være ejet af Jysk Fynske Medier. Konkurrencemyndighederne mangler endnu at vende tommelfingeren opad til handlen, før den bliver endelig.

I chok over spareplan

Ifølge MediaWatchs oplysninger kan der være yderligere fyringer på vej. Det gælder både i fællesfunktioner som it, kundeservice og blad- og annoncesalg såvel som i den redaktionelle bemanding.

Især balancen mellem de enkelte brands er angiveligt under lup. Bl.a. har Berlingske betydeligt større redaktionelle muskler end BT, når man sætter det i forhold til de to avisers oplag.

Skeler man til, hvordan De Persgroep er gået til værks i Holland, tegner der sig et billede af en ejer, der er klar til at iværksætte gennemgribende forandringer. Efter købet af Berlingske og Wegener kastede De Persgroep sig således i første omgang over en forandringsproces af den hollandske medievirksomhed.

I december blev første, store skridt taget. Det skete med en stor fyringsrunde. I alt forsvandt 400 arbejdspladser fra Wegener og De Persgroep, og af dem var 275 relateret til opkøbet af Wegener. De resterende 125 var en del af en igangværende reorganiseringer hos Wegener.

De Persgroeps sparekniv fik medarbejderne til at tale om en "spareplan uden fortilfælde", mens det hollandske journalistforbund, NVJ, var i "chok".

"De Persgroep har til hensigt at investere i at forbedre de regionale aviser, og vi er naturligvis helt enige, men hvordan det rimer på at nedlægge så mange arbejdspladser, er fuldstændig uklart," sagde Ron Lodewijks, ledende redaktør på Brabants Dagblad, som var en af de titler, der blev ramt.

Forbund truede med retssag

Samtidig satte den nye belgiske ejer nye mål for, hvor meget stof der skal leveres af freelancere. I december kom rundt regnet 10 pct. af stoffet fra freelancere, og det tal skal op på 30 pct.

Ved samme lejlighed meddelte De Persgroep, at den digitale indsats skulle oprustes. Til det formål afsatte den belgiske mediekoncern 20 mio. euro.

I juni ændrede De Persgroep vilkårene for freelancere i Holland, der leverer til selskabets udgivelser. Ændringerne indebar en stigning i honoraret på mellem 5 og 15 pct., men til gengæld blev rammerne for, hvilke rettigheder De Persgroep har til freelancernes arbejde udvidet, og det førte til en kontrovers med det hollandske journalistforbund, NVJ, som truede De Persgroep med et retssag, hvis ikke selskabet satte sig til forhandlingsbordet.

I maj fornyede De Persgroep regional aviser under Wegener. Det betød tykkere aviser, 64 sider mod tidligere 56, og ændringen blev ledsaget af en stor markedsføringskampagne, der skulle gøre opmærksom på de nye tiltag.

I august kom turen til tabloidavisen Het Parool, hvor 15 af de i alt 82 redaktører blev afskediget i en forandringsproces, der skal give avisen "fleksible, digitale og redaktionelle bidrag fra rigtige specialister".

Senest har De Persgroep valgt at lukke et af Wegener trykkerier i byen Apeldoorn. Lukningen koster 140 arbejdspladser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også